Når dit barn har svært ved et eller flere skolefag, kan den største udfordring være at vide hvad der skal til for, at barnet bliver bedre i det/de fag. Løsningen er nemlig ikke nødvendigvis den, man skulle tro. Jeg arbejder med udgangspunkt i den forskningsbaserede og effektfulde metode "Begrebsundervisning". Hvis dit barn har udfordringer med matematik, hjælper det nemlig ikke at forklare barnet matematik.
I stedet arbejder jeg bl.a. ud fra at:
-
Få det grundlæggende fundamentet på plads ved at gå tilbage, og finde ud af hvor dit barns grundlag svigter.
-
Tætne huller, som må lappes, for at det, vi forsøger at lære dit barn giver mening for det.
-
Møde dit barn i øjenhøjde, og hjælpe det til at lære grundlæggende færdigheder: genkende information, sortere og trække den vigtigste information ud samt at huske hvad man skal gøre og hvorfor.
-
Opbygge dit barns færdigheder, ud fra det grundlag og forudsætninger det har.
Når fundamentet er på plads vil dit barn derfor møde skolefaget på en anden og ny måde.
Hvis lektierne og det faglige driller og dit barn op til flere gange har oplevet manglende mestring i skolen eller derhjemme når lektierne skal laves, er der en god chance for, at det har dårlige oplevelser med sig i bagagen. Så er det ikke noget at sige til, hvis både motivationen og selvtilliden har lidt et knæk.
Jeg møder dit barn ud fra en anerkendende tilgang hvor dit barn får en oplevelse af mestring, samtidig med at det rykker sig fagligt.
Sammen med dit barn opbygger jeg fundamentet for at lære matematik. Hvis dit barn har svært ved matematik, er der stor sandsynlighed for, at det endnu ikke har lært det man må kunne og forstå for at lære matematik. Derfor er første skridt, at rydde op og få fundamentet på plads.
Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og godt læringsmiljø hvor børnene oplever at blive mødt med forståelse for de udfordringer, de kommer med. Min mission er at arbejde for, at piger såvel som drenge får mulighed for at lære de redskaber, som er nødvendige, for at få et stærkt personligt og fagligt fundament, så de med selvtillid, mod, og glæde kan møde livets udfordringer med tro på egne evner, og have et godt grundlag for at kunne tage en uddannelse og senere et job.
Mange børn med læringsvanskeligheder kan også have udfordringer med krop, sanser og ernæring. For at dit barn kommer i mål og lærer mest muligt, er det vigtigt med et helhedsperspektiv på det som kan have betydning for dit barns psykiske, sociale og intellektuelle udvikling. Derfor samarbejder jeg med flere fagpersoner, så dit barn kan blive hjulpet så godt som muligt.
Den hjælp dit barn modtager hos Huset for Mestring er derfor mere dybdegående og mere omfattende end almindelig lektiehjælp - den bunder i at møde hele dit barn og de udfordringer det måtte have.
Hos Huset for Mestring går jeg til dét at lære på en anden måde, end hvad der er den gængse. Mestring handler om at dit barn får de nødvendige redskaber til at løse en given opgave. Mit udgangspunkt er, at alle kan mestre noget, men ikke alle mødes på en måde, der gør at de får muligheden for at lykkes - det vil jeg gerne lave om på!